Historien om Parforcejagten

Vores baghave, Jægersborg Dyrehave, er et naturområde på ca. 1.100 ha, som mod nord grænser op til Jægersborg Hegn og det idylliske Raadvad. Den største seværdighed og oplevelse er de 2.000 stykker hjortevildt. Midt i Dyrehaven står det prægtige Eremitage Slot; konstrueret af arkitekten, de Thurah, til Kong Christian VI. Parforcejagt-landskabet i Dyrehaven fra barokkens tid er helt unikt.

Ordet parforce betyder ‘med magt’ og er navnet på den jagtform der blev praktiseret i 16-hundrede tallets England og Frankrig og i 1660 drog den på det tidspunkt kommende Kronprins Christian V på dannelsesrejse ud i Europa og stødte der for første gang på denne jagtform. Af den franske konge blev han decideret opfordret til at implementere denne jagtform hjemme i Danmark. Denne type jagtform var på det tidspunkt anset som værende den fineste af alle jagt former og derfor en enevældig konge værdig. Parforcejagt var ikke kun underholdende for kongen, men blev også udført på en sådan måde at det satte kongen i centrum og lod ham bestemme over liv og død.

Den danske parforce jagtlandskab udmærker sig i sit design da det både er inspireret af den engelske og franske form. Her i Dyrehaven er det den engelske stil for et parforce jagtlandskab der er dominerende. Her blev parforcejagten reddet frit gennem landskabet og ikke ledt af et vej- og stinetværk. Tager man til Gribskov eller Store Dyrehave finder man de jagtområder der blev bygget op om Hillerød og Frederiksborg slot som Kong Christian den V byggede senere. Her er det den franske parforcejagtstil, der dominerer med de meget lige veje og stjernekryds.

Parforcejagt blev reddet til hest med et jagtkobbel af hunde der opsporede og siden drev vildtet træt. De forskellige jagtkobler afløste hinanden i de stjerneformede kryds – parforcejagt kunne være en timelang proces, og de lige jagtveje blev brugt til at holde øje med hvor vildtet og jagtkoblet befandt sig henne i landskabet. Når vildtet var kørt tilpas træt blev kongen tilkaldt for at give nådesstødet med en speciel kniv kaldet en hirschfænger. Dette var med stor dramatik og skue for jagtpartiet. Byttets kød var mættet med syre og uspiseligt og blev oftest givet til hundene som belønning og deres arbejde.