Vores baghave, Jægersborg Dyrehave, er et naturområde på omkring 1.100 hektar, der grænser op til Jægersborg Hegn og det idylliske Raadvad mod nord. Parkens hovedattraktion og højdepunkt er de 2.000 hjorte, der strejfer frit omkring. I hjertet af Dyrehaven ligger det storslåede Eremitageslot, tegnet af arkitekten Laurids de Thurah for Kong Christian VI. Parforcejagtlandskabet i Dyrehaven, der stammer fra barokperioden, er virkelig unikt.

Ordet parforce betyder “med magt” og refererer til en jagtstil, der blev praktiseret i England og Frankrig i det 17. århundrede. I 1660 tog den daværende kronprins Christian V på en storslået rejse i Europa og mødte denne jagtstil for første gang. Han blev direkte opfordret af den franske konge til at introducere denne jagtmetode i Danmark. På det tidspunkt blev parforcejagt betragtet som den mest ædle og prestigefyldte jagtform – egnet til en enevældig monark. Det var ikke kun underholdende for kongen; det blev også iscenesat på en måde, der placerede ham i centrum og tillod ham at bestemme over liv og død.

Det danske parforcejagtlandskab er karakteristisk i sit design og er inspireret af både engelsk og fransk stil. I Dyrehaven er det den engelske stil, der dominerer. Her foregik parforcejagterne frit gennem landskabet i stedet for at være styret af et strengt netværk af veje og stier. Hvis du besøger Gribskov eller Store Dyrehave, finder du jagtmarkerne etableret omkring Hillerød og Frederiksborg Slot, som Kong Christian V senere byggede. I disse områder dominerer den franske parforcestil, præget af lige veje og stjerneformede vejkryds.

Parforcejagt foregik på hesteryg, hvor der blev brugt flokke af hunde til at spore og udmatte vildtet. De forskellige flokke af hunde skiftedes til at jage ved de stjerneformede kryds – parforcejagten kunne vare i timevis, og de lige jagtveje gjorde det lettere at holde styr på, hvor vildtet og hundene befandt sig i landskabet. Når dyret var tilstrækkeligt udmattet, blev kongen tilkaldt for at give det sidste slag med en særlig kniv kaldet en hirschfænger. Dette var et dramatisk og ceremonielt øjeblik for jagtselskabet. Dyrets kød, mættet med mælkesyre og uspiseligt, blev normalt givet til hundene som belønning for deres arbejde.